Tanker om demens

Startside
Nyheder
Turen gik til
Billeder
Morten & Maria
Carsten & Mette
Sjove biler
BCP
Sparekassen
Kamera
Video
Familien i USA
Kaasgaard familien
Grinebideren
Diverse
Lidt alvor i livet

Kontakt - tryk på klokken


Copyright
© 2011 kildedalen.eu

                                                                      

               

Jeg vil starte med at nævne, at de fleste kender mig som en der sjældent læser de forskellige mails der sendes rundt til alt og alle med dybere betragtninger. Men min grund til at sætte nedenstående digt på min egen hjemmeside er den dybe berøring vi har haft med denne frygtelige sygdom og som der netop i denne tid er så stor fokus på.

På baggrund af DR's filmserie - Sommer - kommer mange tanker frem og i denne forbindelse fandt jeg nedenstående. Flere tanker til den værste sygdom, - den snigende død - som er så ufattelig svær at forstå og så ufattelig svær at få hjælp til.

Måske er disse tanker et lille skridt videre på den lange, lange vej ...........

 

                                             

          Se nærmere til                  

Hvad ser du søster, her i min stue?
En gammel, sur og besværlig frue
Usikker på hånden og fjern i blikket
- lidt griset og rodet, hvor hun har ligget.
Du taler lidt højt, men hun svarer ikke
Hun savler og hoster, har snue og hikke.
Hun takker dig ikke for hvad du gør,
og er tit, som hun slet ikke bør.
Er det hvad du tænker? Er det hvad du ser?
Så luk øjnene op og se, der er mer'!

               Nu skal jeg fortælle dig, hvem jeg er,                  
                    Den gamle kone, der ligger her:                         
Jeg er et barn i et lykkeligt hjem
Med forældre og søskende - jeg elsker dem.
Jeg er ung på seksten med håb og drømme,
så let på fod og tanker så ømme.
Jeg er brud på tyve med roser på kind,
I mit eget hjem går jeg lykkeligt ind.
Jeg bli'r mor og bygger et hjem så trygt
Og værner mine mod kulde og frygt.
Og børnene vokser - og sorger og glæder
med årene veksler, vi ler og vi græder.
Så flyver ungerne bort fra reden,
min mand mig trøster, vi nyder freden.
Vi når de halvtreds og børnebørn kommer
Og bringer uro og glæder hver sommer.
Den så kommer sorger og tunge dage,
Min mand er død, jeg er ene tilbage.
For børnene har nu selv børn og hjem,
Og der er meget, der optager dem.
Og borte er alle de gode år,
de glade dage og gode kår.
Nu piller alderen fjerene af mig,
Min ynde og kraft bliver taget fra mig.
For ryggen er bøjet og synet svigter,
Men jeg har ikke kræfter til dagens pligter.
Mit hjerte er tungt og mit hår er gråt,
Med hørelsen er det også lidt småt.
Men inden i dette gamle kadaver
er endnu levende smukke enklaver,
Der lever barndom, ungdom og steder,
Der lever minder, sorger og glæder.
De gladeste minder i sindet synger,
skønt alderens byrde mit hjerte tynger.

Hvad ser du så søster? - En gammel besværlig
og træt lille kone? - Nej, vær nu ærlig!
Se nærmere til - måske kan du finde:
Et barn, en brud, en mor - ja, en kvinde.
Se mig, som sidder der inderst inde,
Det er mig, du skal prøve at se og finde!