Ansigt til Ansigt

Startside
Nyheder
Turen gik til
Billeder
Morten & Maria
Carsten & Mette
Sjove biler
BCP
Sparekassen
Kamera
Video
Familien i USA
Kaasgaard familien
Grinebideren
Diverse
Lidt alvor i livet

Kontakt - tryk på klokken


Copyright
© 2011 kildedalen.eu

 

01.03.07 - Besøg i sparekassen

         Chefen fik vi desværre ikke hilst på .... MEN

      

I forbindelse med vores forlængede weekend til det Nordjyske havde vi besluttet, nu var tiden kommet til at møde uanmeldt op i Sparekassen. For nu at være sikker på, at de ikke havde fri, blev der ringet til Inger. Snakken gik lystigt og selvfølgelig var Inger meget interesseret I om vi ikke snart skulle på ferie igen. Nej, Nej - ikke før sidst i maj, men hvad med dig og sådan kørte snakken frem og tilbage.

Vi glædede os til at overraske specielt Per og Inger, helst skulle de ligne store spørgsmålstegn når vi stod over for dem. Om det lykkedes, det kan der vist godt siges et stort JA til.

Et kort stop lige ved indgangen og Per var hurtigt fundet, meget målbevidst styrede vi ned til hans skrivebord for blot, at sige goddag. Per kiggede forbavset på os og sagde, jeg har på fornemmelsen jeg burde kende Jer. Ja, det burde du. En skam vi ikke fik et billede af det ansigt .......  Først da jeg sagde, vi måske skulle tale lidt om en hjemmeside faldt tiøren for hr. Jensen. Så var det Ingers tur til at blive taget ved næsen. Aldrig skal jeg glemme hendes ansigt - da jeg "forvirret" og dum afbrød hendes og Dorthes samtale -  øh, jeg er vist gået forkert. Ingers svar, Steen er lige kørt til Stevnstrup. Jamen, jeg skal have fat i en der hedder Inger, svarede jeg tilbage. Det er jo mig sagde Inger og så om muligt endnu mere forvirret ud. Jeg fik lige rakt hende hånden og så knækkede filmen, for Dorthe havde fået øje på Per og Mads uden for døren, straks havde hun fanget den.  Vi faldt bare hinanden om halsen og skreg af grin. Endnu engang måtte jeg finde mig i, at blive kaldt "en dum ko" af Inger.

En fantastisk hyggelig time blev det til i deres mødelokale. Mange fandt vejen forbi og skulle lige sige goddag til dem der fra Hillerød. Per skulle selvfølgelig lave gas med Mona og prøvede at bilde hende ind, jeg var HP's ekskæreste. Hvem dummede sig og præsenterede os inden Per fik sagt mere?? Du får ét gæt .......

Tak til alle for en fantastisk modtagelse. Vi glæder os allerede til næste gang.

Her er et par billeder som Dorthe tog og efterfølgende var så sød at sende til os: