21.08.07I dag oprandt den store dag,
pakken ankom med 18-200VR og jeg var sååååå glad. Første billede med det nye
blev dette af lille Basse i sit hus, det er ikke tit, det kan lykkedes at se
hende i huset.
Billedet blev videresendt til Mads som i øjeblikket befinder sig i
Sverige. Det bliver nu ekstra sjovt, at komme ud og fotografere sammen.
19.08.07 - At jeg ikke har så meget
forstand på foto, viste sig igen i dag, jeg har glemt at bestille UV filter.
Atter fandt jeg ud af, at der er mange penge at spare. Udover UV filter bestilte
jeg også en ny taske, en Nikon CF-D80. Der kan D40 være inkl. 18-200 VR. Jeg må
dog tilstå, at denne taske i høj grad var et fejlkøb, den vil jeg ikke anbefale.

02.08.08 - Nu går det ikke længere, jeg må bare eje et Nikon objektiv 18-200 mm
VR. I praksis viser det sig, at det med at dele ikke går. Det er meget sjældent
Mads vil undvære det. Derfor er det nu bestilt og jeg glæder mig til at modtage
det senere på måneden.
02.03.07 - Jeg er fantastisk glad for D40 og kan på det
varmeste anbefale det til andre. Der er kun ét problem, man bliver bidt af det
og vil gerne have mere. På vej ud til Grenen skifter Mads objektiv til 70-300 VR
og da jeg ikke kan fange sælerne med mit 18-55 foreslog Mads, jeg prøvede hans
18-200 VR. Det var en farlig test, for det er da fantastisk hvad jeg kan med det
objektiv. Nettet er undersøgt for billigste butik, men det er vist lidt for
langt ude. Projektet bliver skrinlagt indtil videre, mon ikke Mads gerne låner
sit ud?

14.02.07 - Mads nye objektiv er ankommet. Nu er der vist
ikke én situation som han ikke er forberedt til. Vi planlægger en test,
hvor jeg tager billeder med det gamle 18-200 VR og Mads bruger 70-300
VR. Mit forslag er et besøg på Falkonergården, hvor der er chance
for den ultimative test af begge objektiver. Hvem får det bedste billede
af ørnene?
14.12.06
Det utrolige er sket, en ny investering er kommet til huset, nemlig et Nikon D40

Tro bare, det er Mads der har lavet en ny
investering. Det er nemlig helt forkert - det er mig ;-). Takket være Søren har
jeg taget skridtet til også at få et digitalt spejlrefleks. Jeg havde faktisk
besluttet, det skulle være et Canon Ixus 800 eller 900, men så var det, der blev
sagt D40 og solgt var jeg.
http://www.europe-nikon.com/product/da_DK/products/broad/1111/overview.html
Kameraet nåede lige at komme inden vi tog til Oslo. Stor var
min glæde.
|